I Danmark er der lighed for loven. Det betyder, at ingen er hævet over loven – med undtagelse af Kongehuset og diplomater, der dog udgør en meget lille del af alle dem, der bor her i landet. For alle andre, høj som lav, gælder alle love, og de skal overholdes og iagttages.
Det er dog nok de færreste, der har et grundigt kendskab til alle landets love. Men ukendskab til loven diskulperer ikke. Det betyder, at selvom man ikke kender lovene og deres regler, så gælder de stadig, og man kan derfor dømmes for overtrædelse af dem.
Alle love er offentligt tilgængelige, og der er derfor rig mulighed for at finde dem og læse dem. Det er dog for de fleste svært tilgængeligt stof, og derfor kan enhver vælge at hyre en advokat til at repræsentere sig. Er du tiltalt i en straffesag, så kan du få en advokat, hvis du ikke selv har råd til forsvaret. For der betyder en advokat endnu mere end alle andre steder. Det handler ikke, om du er skyldig eller ej, det handler om, at alle har ret til et forsvar. Så meget at det er en menneskeret, der er omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Når der skal dømmes ved domstolene, så har det ingen betydning, om det er en kendt, rig eller indflydelsesrig person, der sidder på anklagebænken, eller om det er en, ingen har hørt om før. Det handler om, at alle forhold skal fremlægges, hvorefter spørgsmålet om skyld skal afklares. Kan skyld bevises, ja så dømmes der derefter, og hvis ikke, så frikendes den tiltalte.
Efterfølgende kan begge parter anke dommen. Den, der er dømt, kan anke til frikendelse eller en lavere straf, anklageren kan anke for at afklare skylden, eller for en højere straf. Ankes dommen ikke, så står den til troende. Og selvfølgelig skal der ankes indenfor en bestemt periode.
Alle har krav på at få deres sag prøvet ved en højere instans, og er der tale om en helt særlig og principiel sag, så kan der søges om at få den prøvet helt fra byretten til Højesteret. Det giver alle en sikkerhed for, at det er en rette dom, der nås frem til, som er en af kernerne ved at leve i et retssamfund som det danske.
Desuden sker det meget sjældent, at det er en uskyldig, der bliver dømt her i landet. Det er vigtigere at lade en skyldig gå, end at få den forkerte dømt. Der ligger derfor et stort arbejde bag, forud for alle retssager, og er der ikke tilstrækkeligt med beviser, så når sagen aldrig så langt. En tiltale kan opgives, eller der kan gives tiltalefrafald i andre typer af sager.