Du skal kende omstændighederne
Når der skal træffes en afgørelse af en myndighed, eller når domstolene skal dømme en person skyldig, så skal det altid være på et oplyst grundlag. Det betyder, at der ikke kan blive lagt vægt på forhold, som borgeren eller den tiltalte ikke har kendskab til.
Indenfor det offentlige vil der altid blive foretaget en høring af dem, der vil blive berørt af en afgørelse. Det kan være som en partshøring, hvor den eller de pågældende får oplyst, hvad myndigheden har af oplysninger, den pågældende ikke nødvendigvis selv har, og der er en mulighed for, at parterne kan komme med deres bemærkninger, inden afgørelsen træffes.
Det kan også være i form af en agterskrivelse. Her oplyser myndigheden, hvad de agter at lægge vægt på i deres afgørelse.
Der gives altid en rimelig frist til at svare. Svares der ikke, kan myndigheden frit lægge vægt på de
t, de har oplyst i deres høring. Kommer en eller flere parter med et svar på høringen, skal de oplysninger tillige tages med i en afgørelse, og om nødvendigt skal myndigheden foretage en ny høring på baggrund af de nye oplysninger, der kan fremkomme her. Noget, der især er relevant, his en sag har flere parter, så alle parter kender alle oplysninger i en sag.
Når det kommer til domstolene, er der forskel på, om der er tale om en civil retssag eller en straffesag. En tiltalt skal sammen med sin forsvarer kende hele anklageskriftet og de beviser, der vil blive fremsat, så de kan forberede forsvaret korrekt. I de civile sager skal de relevante parter selv sikre, at det rette materiale bliver fremført og udleveret til den anden part. Domstolene tager kun stilling til det, der kommer frem i retten.
