Med lov skal land bygges

En tekst de fleste har hørt om på den ene eller på den anden måde. Det er introduktionen til Jyske Lov, der var en landskabslov, der gjaldt for Nordjylland, Sønderjylland til Ejderen og for Fyn. Endvidere havde Danmark landskabslovene Skånske Lov og Sjællandske lov. Der var således ikke den gang en lov, der gjaldt for hele det danske rige, som vi kender det i dag. Denne lov skulle ellers have dækket hele landet, men kom i praksis aldrig til det.

På facaden til Københavns Byret findes denne tekst også, og mange tænker, at det er en meget dansk tekst, Valdemar Sejr fik forfattet til loven, der blev givet i Vordingborg, altså udenfor det område, den kom til at gælde for, den 10. marts 1241. Det kunne dog ikke være længere fra sandheden, for store dele af teksten er lånt fra udlandet.

Men det var samtidig en lov, der samlede lovpraksis og sædvane, den indførte bevisførelse og det at føre vidner, og den afskaffede muligheden for at tage blodhævn, som længe havde været både en ret og en pligt for stærke slægter, der mente sig forurettede i forskellige forhold.