Den første, samlede lovgivning

Danmark skulle vente helt til 1683, før der kom en lovtekst, der gjaldt for hele landet. Det er Christian V, der indførte denne lov, og det spændende ved den er, at selvom mange af bestemmelserne er ophævet eller forandret til noget mere moderne, så er flere af denne lovs bestemmelser stadig gældende.

Det er for eksempel muligheden for at vinde hævd, arbejdsgiveransvaret, om at spillegæld er æresgæld med flere. Det er en lov, der på samme måde som de tidligere landskabslove samler praksis og sædvane. Noget, der har været gældende i længere tid, end vi kender, og som derfor er blevet en så indgroet del af vores kultur, at det er helt naturligt, at de bestemmelser stadig er gældende.

Rigtig mange bestemmelser er dog for længst blevet taget ud, er forældede og er erstattet af nyere lovgivning. Måder at straffe på, vi for længst er gået fra, og forhold, vi ikke længere anser for at være en forbrydelse. For lovgivning er altid et udtryk for sin samtid, selvom der er ting, der bare bliver ved med at virke perfekt og uforandret selv efter flere generationsled og et samfund, der er evigt i forandring.