At lyse på tinge

Mange ting i det danske retssystem går meget lang tid tilbage. Som i alle andre samfund, kræver et funktionelt samvirke en vis form for regulering. Dog ikke i nærheden af det system, vi kender i dag, men der var stadig mange ting, der var reguleret.

Vi kan dog ikke være sikre på, hvordan det helt nøjagtigt var, for dog var der et retssystem, men skriftlige kilder fandtes ikke. I sagaerne er der lovsigemænd, der er kloge mænd, der skulle kunne loven udenad. Deres kendskab til loven gjorde samtidig, at de oftest ledede de sager, der blev ført, og de skulle vurdere og afgøre sager.

Det var et ærefuldt hverv, og det stillede krav til den person, der havde ansvaret. Det var ikke en position, der gav magt, men dog en, der gav respekt. Og at lære et helt lands love udenad på den måde, det har ikke været nemt, da alt var mundtlig tradition.

Vigtige lovændringer og begivenheder hørte også til her. De blev alle lyst på tinge, og på den måde kom de til kundskab for alt og alle – på samme måde som man i dag kan få adgang til tinglyste oplysninger på nettet samt alle gældende love og regler.

Det moderne system fungerer som den dagældende tinglysning, bare mere effektivt. Der er ikke den samme risiko for fejl med oplysninger, der direkte kommer på nettet, som der vil være, når det hele påhviler et enkelt menneske. Det giver et mere effektivt system, og det sikrer samtidig, at alle nemt kan skaffe de oplysninger, de har brug for.

Men tinglysning består den dag i dag, for det er et rigtig godt system, der fortsat fungerer i et moderne samfund.