Der har været mange forskellige måder at straffe mennesker på for deres forbrydelser op gennem tiden. Langt de fleste har efter moderne målestok været ganske horrible og umenneskelige, men den slags straffe har haft baggrund i det samfund, de har gjaldt for.
Det har længe været en verden uden sociale sikkerhedsnet, som vi kender dem i dag, og hvor hævn og det at vise, hvad der sker med dem, der forbrød sig mod samfundets regler, var vigtige elementer. Det var brændemærkning og afhugning af hænder eller ører for tyvene. Så kunne hver mand se, at der var en forbryder på spil og tage deres forholdsregler. Det var forskellige former for dødsstraffe, der afhang af både forbrydelsens art og forbryderens køn, som det for eksempel var tilfældet ved Riber Ret, der om noget sted var kendt for sine selv for tiden voldsomme straffe.
Udover de korporlige straffe var der også straffe i form af forskellige former for tvangsarbejde. Det skete i landets tugts- og forbedringshuse, hvor tvangsarbejdet var en del af det at forbedre et menneske.
Men ved straffeloven, der trådte i kraft i 1930, blev denne type af straffe afskaffet, og bortset fa retsopgøret efter anden verdenskrig, er der ikke sket en henrettelse i Danmark siden slutningen af 1800-tallet.