Loven de fleste har brudt

Heldigvis er langt de fleste borgere her i landet lovlydige og overholder de regler, der gælder. Men der er en lov, som langt de fleste har brudt på et eller andet tidspunkt i deres liv, og det er færdselsloven. Mange har nok gået over for rødt, når der ikke var nogen, cyklet på fortovet, eller måske trykket lidt for meget på speederen. Derfor er der også mange, der for sjov omtaler færdselsloven som Danmarks mest brudte lov.

Der er som regel heller ikke tvivl, om denne lov er blevet brudt. Kører du frem for rødt lys, ja så har du overtrådt færdselsloven. Det samme gælder, hvis du ikke har tændt cykellygterne i den lovpligtige lygtetændingstid.

Potentielt kan en overtrædelse af netop færdselsloven være rigtig farlig. Alle indretter sig nemlig, efter, at alle overholder den. At de husker at blinke eller række hånden ud, når de skal dreje, at de kører det, de må, og derfor ikke kører alt for langsomt eller alt for hurtigt, at de tager hensyn til alle andre i trafikken med mere.

Når det bliver rigtig farligt

Især det at sætte sig ind bag rattet af en bil kan være farligt. Høj eller hasarderet kørsel skaber hurtigt farlige situationer for føreren, passagererne og alle andre i trafikken. Her er det nemt at miste herredømmet, og konsekvenserne er meget alvorlige for alle.

Ud over fart, så er alkohol den store fare i trafikken. Grænserne er løbende blevet sænket, for der skal ikke meget til, før det er uforsvarligt at køre bil.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

organic_adventure