Danmarks Riges Grundlov

Danmark fik en grundlov i 1849. Den er ikke ændret meget, siden den trådte i kraft, og det er den lov, der sikrer de mest basale rettigheder og pligter for alle landets borgere. Faktisk for hele riget, for grundloven gælder ikke kun Danmark. Den gælder tillige for Færøerne og Grønland, der ellers på de fleste andre områder har deres egen retsstilling og deres egne love.

Det er friheder som retten til at forsamle sig, brevhemmelighed, retten til hemmelige valg, retten til uddannelse og forsørgelse, og det er pligter som undervisningspligt og værnepligt.

Det er samtidig tredelingen af magten, der sikrer demokratiet ved, at de folkevalgte står for lovgivningen, mens domstolene dømmer. Selvom der står regenten i lovens tekst, så er det ikke den siddende dronning, men regeringen, der menes.

Med grundloven i hånden er folks ejendomsret sikret. Det er muligheden for at have den religiøse overbevisning, du måtte ønske, muligheden for at afholde en demonstration og muligheden for at ytre sig. Alt sammen rettigheder, der ikke kan tages for givet i hele verden, og som, de fleste derfor er enige om, skal bestå til evig tid, idet alle skal have disse basale rettigheder, der er grundstenen i vores samfund.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *