At lave en lov

Lovgiver er regeringen og Folketinget sammen. For at kunne vedtage en lov skal der naturligt være flertal. Det betyder, at halvdelen af de 179 medlemmer af Folketinget skal stemme for, før en lov kan vedtages. Idet de forskellige partier har forskellige holdninger, bliver lovgivningen ofte mere kompromissøgende, således at et flertal netop vil stemme for.

Inden et lovforslag kommer så langt, at der skal stemmes for det, så skal det udarbejdes. Det skal desuden gennem tre behandlinger, inden det kan komme til afstemning. Undervejs kan der kommes med synspunkter om lovforslaget fra de forskellige partiers ordførere, og der kan fremsættes ændringsforslag.

Der udarbejdes tillige betænkninger om lovforslaget, der giver mulighed for at vide, hvordan lovgiver ser, at loven skal fortolkes, når den træder i kraft. På den måde kan alle de, der skal arbejde med den konkrete lov, få god hjælp til at fortolke de forskellige bestemmelser og dermed træffe deres afgørelser i overensstemmelse med, hvad Folketinget og regeringen havde tænkt.

Det hele er offentligt tilgængeligt, så borgere og andre interesserede kan også følge med i lovgivers arbejde samt se selve lovteksten, når den træder i kraft.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *